Lider dit barn af køresyge? Få vores råd her

Hjælp mod køresyge hos børn

Kender du det? I er ude at køre en tur, og efter lidt tid begynder dit barn at virke forpint og uselskabelig og klager lidt over hovedpine. Efterhånden bliver hun bleg, gisper og sveder og kaster eventuelt op. Alt sammen klassiske tegn på køresyge.

I blogindlægget her får du forklaring på, hvorfor dit barn får køresyge – og råd til, hvordan I via simple øvelser kan træne hjernen og sanserne, så køresygen formindskes eller måske helt forsvinder.

Hvordan føles det at have køresyge?

Der er flere grader af køresyge, men når symptomerne er værst, er man voldsomt syg. Det starter som regel med en almen utilpashed, hvor dit barn virker søvnig og deprimeret, ofte med lidt hovedpine. Så bygger en ubehagelig fornemmelse sig op i maven, og barnet får kvalme og svimmelhed, som til sidst kan udløse opkastning.

Hvorfor får nogle børn køresyge?

Vores balancesystem modtager hele tiden information fra sanseimpulser. Det bruger kombinationen af sanseoplevelser til at give os information om vores egne bevægelser, om omgivelsernes bevægelse, og om hvad der er op og ned.

Køresyge opstår, når hjernens balancecenter modtager modstridende information fra sanserne – fx når man kører bil, men har blikket et andet sted. Når ligevægtsorganerne i det indre øre sender information om en bevægelse, synet ikke oplever, kan det “forvirre” hjernen, så man bliver køresyg. Derfor øges risikoen for køresyge, hvis man læser eller ser film under køreturen.

Køresyge aftager normalt med alderen

Spædbørn får sjældent køresyge. De bruger nemlig hovedsageligt ligevægtsorganet og ikke synet til at holde balancen med. Derfor opstår der ikke uoverensstemmelser mellem informationer fra organet i øret og fra synet.

Fra 2-årsalderen, hvor balancesystemet er aktiveret, kan køresyge opstå. Det skyldes, at børn i den alder er ved at lære at få synet og ligevægtsorganet til at arbejde sammen – en evne, som faktisk først er færdigudviklet i teenagealderen. Derfor er børn fra 2-årsalderen og frem til 10-14 årsalderen generelt mere følsomme for køresyge sammenlignet med voksne.

Køresyge kan trænes væk

Fordi køresyge opstår, når der er et misforhold (mis-match) mellem de forskellige sanseindtryk, kan man træne balancecenteret til at genkende forskellige sanseoplevelser, så dit barn ikke bliver køresyg.

Balancecenteret modtager primært sanseimpulser fra øjnene, fra balanceorganerne i det indre øre og fra muskler og led, især musklerne i den øvre nakkeregion. Ved at lave øvelser, hvor man træner barnets balancecenter i at genkende kombinationer af impulser fra disse sanser, kan dit barn komme køresygen til livs.

Øvelserne er ikke svære, de tager ikke lang tid at lave, men til gengæld skal de gentages ofte.

Vores erfaring er, at køresyge i de fleste tilfælde kan trænes væk inden for 1-2 måneder.

Sådan foregår et typisk træningsprogram ved køresyge

Med vores intensive træningsprogram bestående af målrettede øvelser er de fleste børn uden køresyge indenfor 8 uger. Nogle gange endda endnu tidligere.

Programmet består af en kombination af generelle balanceøvelser, samsynstræning og træning, hvor øjne og nakke arbejder sammen.

Et typisk forløb indeholder:

  1. Første konsultation (enten fysisk eller online). Her tester vi dit barn og planlægger et træningsprogram, og I får instruktion i øvelserne.
  2. Dit barn træner 5-10 minutter 2-3 gange dagligt
  3. Opfølgende konsultation finder sted efter 25 gange træning. Her tester vi dit barn igen, og I får nye øvelser.

Sådan fortsætter vi i 4-8 uger – afhængigt af, hvor ofte I får lavet øvelserne. Vores gode resultater skyldes, at vi hele tiden tilpasser øvelserne til dit barns niveau, så vi løbende sikrer en positiv udvikling.

Har du brug for hjælp til dit barn med køresyge? Ring til os på 9718 7913 eller skriv til os på info@din-boernekiropraktor.dk

Kiropraktorens råd, hvis dit barn lider af køresyge

Undgå at barnet læser eller ser film, men lad hende sidde med godt udsyn til vejen (horisonten).

  • Sørg for frisk luft.
  • Sørg for at holde blodsukkeret konstant med mange små snacks. Giv fx dit barn frugt og nødder, så blodsukkeret ikke daler for meget.
  • Undgå krydret mad.
  • Lad dit barn sove. De første tegn på køresyge er ofte træthed.
  • Hold pauser og undgå lange kørestræk.

Køresyge vs. søsyge, luftsyge og transportsyge

Grundlæggende set skyldes alle former for transportsyge de samme funktioner i kroppen, nemlig ubalancen mellem de forskellige typer bevægelser, sanserne opfatter. Andre sanseoplevelser som hørelse, lugt og smag kan også påvirke og forstærke ubehaget og kvalmen, ligesom nervøsitet, fx for at flyve eller sejle, kan forstærke transportsygen.

Som det er tilfældet med køresyge, kan træning af balancecenteret bidrage til at formindske eller forebygge transportsyge, og det kan også i en vis grad forebygges med medicin. 

Har du brug for hjælp til dit barn med køresyge? Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på info@dinboernekiropraktor.dk


Book din konsultation i dag

Ring til os på 97 18 79 13
eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk

Bor I langt fra Brande?

Vi tilbyder også online konsultationer. 

error: Content is protected !!
Scroll to Top