Bliv klar til skisæsonen – med målrettet træning

Skab de bedste forudsætninger for din skiferie​

Vil du på ski uden at skulle bruge de første dage på at “komme i form”, kæmpe med ømme lår eller være nervøs for skader? På vores 8-ugers skihold træner du målrettet de muskler, den balance og den bevægelighed, som gør skiferien både sjovere og mere overskudsagtig.

Hvem er holdet for?

Holdet er for dig, der:

  • Er nybegynder eller har stået på ski før, og vil være fysisk klar til turen
  • Gerne vil undgå smerter, ømhed og unødige skader
  • Ønsker flere gode timer på pisten hver dag
  • Vil føle dig stærk, sikker og i kontrol 
 
Du kan læse mere om holdet herunder, eller klikke videre for at tilmelde dig. 

Skab de bedste forudsætninger for din skiferie​

Vil du på ski uden at skulle bruge de første dage på at “komme i form”, kæmpe med ømme lår eller være nervøs for skader?

På vores 8-ugers skihold træner du målrettet de muskler, den balance og den bevægelighed, som gør skiferien både sjovere og mere overskudsagtig.

Hvem er holdet for?

Holdet er for dig, der:

  • Har stået på ski før og vil være fysisk klar til turen
  • Gerne vil undgå smerter, ømhed og unødige skader
  • Ønsker flere gode timer på pisten hver dag
  • Vil føle dig stærk, sikker og i kontrol – også på røde pister
 
Du kan læse mere om holdet herunder, eller klikke videre for at tilmelde dig. 
Lasse laver øvelser med deltager på vores skihold

Det får du på skiholdet

  • Individuel forundersøgelse af knæ, hofter og core inkl. tests og forventningsafstemning
  • 8 målrettede træningssessioner, hvor vi arbejder med styrke, stabilitet, balance og bevægelighed – alt sammen med fokus på at gøre dig klar til pisten
  • Træning i små grupper (maks. 8 deltagere), hvor du får personlig supervision og feedback, så øvelserne tilpasses dit niveau og dine behov
  • Variation i træningen: hver gang fokuserer vi på forskellige øvelser og områder, så du bliver stærkere, mere udholdende og bedre forberedt på skidage i al slags terræn
  • Øvelser og viden til egen træning, som du kan bruge direkte både under og efter forløbet
  • Adgang til træningssalen mellem træningerne*, så du kan holde træningen ved lige og styrke din udvikling

* Du kan få udleveret et adgangskort til træningssalen mod betaling af et depositum på 100 kr. 

Hvilke resultater kan du forvente?

Efter 8 uger kan du forvente:

  • Stærkere ben og core, der forbedrer din stabilitet og teknik på ski
  • Bedre udholdenhed, så du kan få flere gode timer på pisten hver dag
  • Mindre risiko for klassiske skisportsrelaterede gener i knæ, hofter og lænd
  • Større kontrol og ro på pisten
  • En krop, der er klar til ferien fra første ski-dag

Du vil desuden opleve en positiv effekt i hverdagen med en stærkere og mere stabil krop.

Hvorfor vælge vores skihold?

Træningen varetages af en fysioterapeut med klinisk erfaring i bevægeapparatet og skadesforebyggelse.

Programmet er udviklet specifikt til skiløb, så du bliver forberedt både fysisk og teknisk og på en måde, der tager hensyn til netop din krop.

Mød din træner

“Jeg elsker selv at stå på ski og ved, hvor stor betydning den rigtige forberedelse har for oplevelsen på pisterne. Træningen på dette hold bygger på de principper og øvelser, jeg selv bruger op til skisæsonen, fordi jeg ved, at de gør en tydelig forskel for styrke, stabilitet og kontrol fra første tur ned ad bjerget.”

– Lasse, fysioterapeut og skiløber

Praktisk information og tilmelding

Her får du overblik over det praktiske og kan tilmelde dig skiholdet. Har du spørgsmål eller ønsker sparring, er du velkommen til at kontakte Lasse på ll@brande-kiropraktik.dk

Praktisk information

  • Hvornår: Tirsdage, kl. 19.30 – 20.30
  • Forløb: 8 ugers træning med opstart d. 2. december 2025
  • Antal pladser: 8 deltagere
  • Hvor: Træningssalen, Brande Kiropraktik, Stationsvej 3, 1. sal, 7330 Brande
  • Pris: 1.331,59 kr.*

* Prisen er inklusiv forundersøgelse og test inden opstart. Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, eller har et helbredstillæg, kan der være mulighed for tilskud, afhængigt af dine vilkår. Kontakt os for nærmere information herom.

Tilmelding

Du tilmelder dig skiholdet ved at udfylde formularen herunder. Når vi har modtaget din tilmelding, kontakter Lasse dig for at aftale tid til din forundersøgelse inden opstart.

Bliver du forhindret

Har du ikke mulighed for at møde til aftalt tid, skal du give os besked senest kl. 9 om morgenen på behandlingsdagen. Hører vi ikke fra dig inden da, skal du betale et udeblivelsesgebyr i henhold til overenskomsten.

Er du dækket af forsikring?

Vær opmærksom på, om dit forsikringsselskab dækker for både kiropraktik og fysioterapi/kiropraktisk medhjælp. Hvis du modtager flere forskellige ydelser på samme dag, som f.eks. en konsultation hos kiropraktoren og træning hos fysioterapeuten, yder forsikringen ikke altid tilskud til begge behandlinger.

Vi hjælper dig gerne med at besvare spørgsmål bedst muligt, men ansvaret for at afklare, hvad din aftale dækker, ligger hos dig.

Kontakt din børnekiropraktor

Book din konsultation i dag

Ring til os på 97 18 79 13
eller skriv til os på
info@brande-kiropraktik.dk

Logo_BK
error: Content is protected !!
Scroll to Top