Gabrielle Hansen

Kiropraktor - På barsel indtil april 2025

Billede af vores kiropraktor Gabrielle.

Uddannelse

Kiropraktor fra Syddansk Universitet, januar 2020.

Kurser

Løbende deltagelse i DNS pædiatrikurser for at styrke børns bevægemønster. Kursus i amning og ammeproblemer, herunder barnets sutteteknik og evnen til at genkende et suboptimalt suttemønster. “Det grædende spædbarn”-kursus med læring om fordøjelsesproblemer og typiske smerteproblematikker. Uddannet til at udføre DryNeedling (nålebehandling) gennem kiropraktoruddannelsen.

Min motivation

Når jeg går på arbejde, er det med en stor glæde over muligheden for at hjælpe mennesker til en hverdag med færre smerter og bedre funktion. Uanset om det handler om at give spædbørn en god start på livet, støtte gravide gennem deres graviditet eller hjælpe voksne med at få en bedre livskvalitet, finder jeg stor mening i arbejdet. Som kiropraktor er det vigtigt for mig at gå i dybden og forstå både årsagen til smerterne og de konsekvenser, de kan have for den enkelte.

Mit mål er altid at skabe de bedste forudsætninger for både fysisk og mental velvære, hvad enten det indebærer behandling, rådgivning eller øvelser, der kan understøtte en sund og smertefri hverdag.

Faglige interesseområder

Min store passion er at hjælpe familier gennem alle livets faser. Jeg har specialiseret mig i behandling af spædbørn og gravide, men har også en stærk interesse for behandling af voksne med smerter i ryg, nakke og bækken. Jeg brænder for at hjælpe gravide med at mindske smerter og finde løsninger, der gør deres graviditet til en god oplevelse. Samtidig er det vigtigt for mig at hjælpe voksne patienter med at genvinde deres mobilitet og reducere risikoen for tilbagevendende smerter.

Lidt om mig

Lige nu er jeg på barsel med min søde datter, Iben. At blive mor har givet mig en endnu større forståelse for de udfordringer, både børn og forældre kan stå overfor, når det gælder trivsel og fysisk velvære. Jeg glæder mig derfor ekstra meget til at komme tilbage på klinikken i april 2025 og bruge mine erfaringer – både som kiropraktor og som mor – til at hjælpe både børn og voksne med at få en hverdag med færre smerter og mere bevægeglæde.

Billede af vores kiropraktor Gabrielle.
Kontakt din børnekiropraktor

Book din konsultation i dag

Du kan ringe til os på 97 18 79 13, skrive til os på info@brande-kiropraktik.dk eller booke din tid online

error: Content is protected !!
Scroll to Top