Løberknæ

Løberknæ – smerter på ydersiden af knæet

Løberknæ er en meget almindelig overbelastningsskade, som især ses hos løbere, men også hos andre, der belaster knæet gentagne gange. Smerterne sidder typisk på ydersiden af knæet og kommer ofte gradvist.

Hvad er løberknæ?

På ydersiden af låret findes en stor bindevævshinde, kaldet tractus iliotibialis. Den strækker sig fra hoftekammen ned øverst på underbenet. Under tractus iliotibialis ligger en slimsæk, der kan komme inflammation/irritation af denne slimsæk hvis man laver mange gentagende bevægelser, fx cykling og løb

Anthony undersøger en patient i klinikken.

Hvorfor opstår løberknæ?

  • Hurtig øgning af træningsmængde
  • Mange gentagne bevægelser som løb eller cykling
  • Nedsat styrke eller kontrol i hofte og lår
  • Fejlbelastning eller ændringer i træning, underlag eller sko

Hvor udbredt er det?

Løberknæ er en af de hyppigste løbeskader. Det ses både hos motionister og eliteløbere, men kan også forekomme hos andre, der dyrker udholdenhedsidræt.

Typiske symptomer

  • Smerter på ydersiden af knæet
  • Smerter der tiltager under aktivitet
  • Ofte smertefrit i starten, men værre jo længere man er i gang
  • Ømhed ved tryk på ydersiden af knæet

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at justere træningsmængden og undgå at presse videre i smerter. Aflastning kan være nødvendigt i starten, og så en langsom og gradvis optrapning efterfølgende.

Målrettede styrke- og stabilitetsøvelser er en vigtig del af behandlingen.

Hvordan kan vi hjælpe hos os?

Hos os undersøger vi hele bevægekæden fra fod til hofte. Behandlingen kan bestå af:

  • Behandling af muskler og led omkring hofte, knæ og ankel
  • Øvelser til styrke og stabilitet
  • Laser behandling
  • Rådgivning om træning, belastning, forebyggelse, løbeanalyse

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis dine smerter ikke forsvinder af sig selv, hvis de kommer igen og igen, eller hvis du oplever udstrålende smerter, hovedpine eller føleforstyrrelser, bør du få det undersøgt.

Kontakt din børnekiropraktor

Skal vi hjælpe dig?

Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk

Nakkesmerter – en af de mest almindelige årsager til ubehag i hverdagen

Nakkesmerter er en meget hyppig problematik, som de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet. Smerterne kan variere fra let ømhed og spænding til mere udtalte smerter med nedsat bevægelighed og eventuel udstråling til skuldre, arme eller hoved.

Hvad er nakkesmerter?

Nakken består af led, muskler, sener og nerver som tilsammen skal sikre både stabilitet og stor bevægelighed. Når én eller flere af disse strukturer bliver irriterede eller overbelastede, kan der opstå smerter, stivhed og nedsat funktion.

Hvorfor opstår nakkesmerter?

Nakkesmerter opstår ofte i forbindelse med:

  • Stillesiddende arbejde og mange timer foran skærm
  • Ensidige arbejdsstillinger
  • Stress og spændinger
  • Pludselige bevægelser eller overbelastning
  • Dårlig arbejdsstilling eller sovestilling
  • Efter fald, trafikulykker eller sportsskader

I mange tilfælde er der tale om en kombination af nedsat bevægelighed i leddene og spændte muskler.

Hvor udbredt er nakkesmerter?

Nakkesmerter er blandt de mest almindelige smerter i bevægeapparatet. Langt de fleste mennesker vil opleve nakkesmerter én eller flere gange i livet, og for mange er det en tilbagevendende problematik.

Typiske symptomer

  • Smerter og stivhed i nakken
  • Nedsat bevægelighed
  • Spændinger i skuldre og øvre ryg
  • Hovedpine
  • Smerter der kan stråle til skulder eller arm

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at holde nakken i bevægelse og undgå at blive for inaktiv. Gode vaner som pauser fra skærmarbejde, variation i arbejdsstillinger og lette bevægeøvelser kan gøre en stor forskel. Ofte forværrer stress og spændinger symptomerne, så afspænding og søvn spiller også en vigtig rolle.

Hvordan kan vi hjælpe hos os?

Hos os starter vi altid med en grundig undersøgelse for at finde årsagen til dine nakkesmerter. Behandlingen kan bestå af:

  • Kiropraktisk ledbehandling for at forbedre bevægeligheden
  • Muskelbehandling for at reducere spændinger
  • Øvelser og genoptræning
  • Laserbehandling
  • Rådgivning om arbejdsstillinger og belastning

Målet er ikke kun at lindre smerterne, men også at forebygge at problemet vender tilbage.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis dine nakkesmerter ikke forsvinder af sig selv, hvis de kommer igen og igen, eller hvis du oplever udstrålende smerter, hovedpine eller føleforstyrrelser, bør du få det undersøgt.

error: Content is protected !!
Scroll to Top