Impingement i skulderen

Impingement/indeklemning – når der bliver for lidt plads i skulderen

Impingement i skulderen er en meget almindelig årsag til skuldersmerter og viser sig ofte ved smerter, når man løfter armen, tager tøj på eller arbejder over skulderhøjde.

Hvad er impingement i skulderen?

Impingement betyder “indeklemning”. I skulderen opstår det, når sener og slimsæk bliver klemt i det smalle rum hvor kraveben og skulder mødes, kaldet AC leddet. Det kan give smerter, irritation og nedsat bevægelighed.

Anthony undersøger en patient i klinikken.

Hvorfor opstår impingement?

  • Gentagne bevægelser, særligt over skulderhøjde
  • Overbelastning eller ubalance i skuldermusklernes sammenspil
  • Nedsat stabilitet eller styrke omkring skulderen
  • Uhensigtsmæssig holdning eller nedsat bevægelighed i skulder og brystryg
  • Degenerative forandringer/slidgigt i AC leddet

Hvor udbredt er det?

Impingement er en af de hyppigste årsager til skuldersmerter og ses i alle aldersgrupper, men hyppigere blandt de 45-60 årige.

Typiske symptomer

  • Smerter når armen løftes ud til siden eller over hovedet
  • Smerter ved at tage tøj på eller nå op
  • Smerter når man ligger på skulderen om natten
  • Nedsat styrke og bevægelighed

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt ikke at holde skulderen helt i ro, men det er stadig en fordel at undgå bevægelser der provokerer smerterne kraftigt. Målrettede øvelser er ofte en vigtig del af behandlingen.

Hvordan kan vi hjælpe hos os?

Hos os undersøger vi hele skulderens funktion – samt nakke og brystryg. Behandlingen kan bestå af:

  • Behandling af led og muskler i skulder, nakke og brystryg.
  • Øvelser til stabilitet, styrke og bevægelighed
  • Rådgivning om belastning og bevægelse
  • Laser behandling

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis dine smerter ikke forsvinder af sig selv, hvis de kommer igen og igen, eller hvis du oplever udstrålende smerter, hovedpine eller føleforstyrrelser, bør du få det undersøgt.

Kontakt din børnekiropraktor

Skal vi hjælpe dig?

Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk

Nakkesmerter – en af de mest almindelige årsager til ubehag i hverdagen

Nakkesmerter er en meget hyppig problematik, som de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet. Smerterne kan variere fra let ømhed og spænding til mere udtalte smerter med nedsat bevægelighed og eventuel udstråling til skuldre, arme eller hoved.

Hvad er nakkesmerter?

Nakken består af led, muskler, sener og nerver som tilsammen skal sikre både stabilitet og stor bevægelighed. Når én eller flere af disse strukturer bliver irriterede eller overbelastede, kan der opstå smerter, stivhed og nedsat funktion.

Hvorfor opstår nakkesmerter?

Nakkesmerter opstår ofte i forbindelse med:

  • Stillesiddende arbejde og mange timer foran skærm
  • Ensidige arbejdsstillinger
  • Stress og spændinger
  • Pludselige bevægelser eller overbelastning
  • Dårlig arbejdsstilling eller sovestilling
  • Efter fald, trafikulykker eller sportsskader

I mange tilfælde er der tale om en kombination af nedsat bevægelighed i leddene og spændte muskler.

Hvor udbredt er nakkesmerter?

Nakkesmerter er blandt de mest almindelige smerter i bevægeapparatet. Langt de fleste mennesker vil opleve nakkesmerter én eller flere gange i livet, og for mange er det en tilbagevendende problematik.

Typiske symptomer

  • Smerter og stivhed i nakken
  • Nedsat bevægelighed
  • Spændinger i skuldre og øvre ryg
  • Hovedpine
  • Smerter der kan stråle til skulder eller arm

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at holde nakken i bevægelse og undgå at blive for inaktiv. Gode vaner som pauser fra skærmarbejde, variation i arbejdsstillinger og lette bevægeøvelser kan gøre en stor forskel. Ofte forværrer stress og spændinger symptomerne, så afspænding og søvn spiller også en vigtig rolle.

Hvordan kan vi hjælpe hos os?

Hos os starter vi altid med en grundig undersøgelse for at finde årsagen til dine nakkesmerter. Behandlingen kan bestå af:

  • Kiropraktisk ledbehandling for at forbedre bevægeligheden
  • Muskelbehandling for at reducere spændinger
  • Øvelser og genoptræning
  • Laserbehandling
  • Rådgivning om arbejdsstillinger og belastning

Målet er ikke kun at lindre smerterne, men også at forebygge at problemet vender tilbage.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis dine nakkesmerter ikke forsvinder af sig selv, hvis de kommer igen og igen, eller hvis du oplever udstrålende smerter, hovedpine eller føleforstyrrelser, bør du få det undersøgt.

error: Content is protected !!
Scroll to Top