Bækkensmerter

Bækkensmerter – smerter i et centralt område for stabilitet og bevægelse

Bækkenet er et vigtigt bindeled mellem overkrop og ben, og smerter i bækkenområdet kan derfor påvirke både gang, stående arbejde og almindelige daglige bevægelser. Bækkensmerter ses både hos mænd og kvinder, men er særligt almindelige under og efter graviditet.

Hvad er bækkensmerter?

Bækkensmerter kan stamme fra leddene i bækkenet, fra lænden eller fra muskler og ledbånd omkring området. Smerterne kan sidde fortil ved symfysen, bagtil omkring balderne, i SI-leddene eller i lænden.

Anthony undersøger en patient i klinikken.

Hvorfor opstår bækkensmerter?

Bækkensmerter kan blandt andet opstå på grund af:

  • Nedsat eller øget bevægelighed i SI-leddene
  • Overbelastning
  • Muskelspændinger eller nedsat stabilitet
  • Gigtsygdomme, hvor patienten får inflammation i lænd- og bækken led
  • Graviditet, hvor ledbåndene bliver mere eftergivelige, samt ens tyngdepunkt ændres grundet mavens vækst.

Hvor udbredt er det?

Bækkensmerter er meget almindelige, især hos gravide, hvor en stor del oplever gener i større eller mindre grad. Ifølge sundhed.dk oplever ca. 50% af alle gravide bækkensmerter, af dem er det ca. 16% der har kraftige smerter.

Typiske symptomer

  • Smerter i lænd, balder eller fortil ved bækkenet som trækker frem mod symfysen
  • Smerter ved gang, vending i sengen, trappegang, forover- og bagover bøjning
  • Fornemmelse af instabilitet eller “låsning”
  • Træthed og spændinger i muskler og led

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at finde en god balance mellem aktivitet og aflastning. Undgå ensidige belastninger og vær opmærksom på arbejdsstillinger og bevægemønstre.

Hvordan kan vi hjælpe hos os?

Hos os laver vi en grundig undersøgelse af bækken, lænd og hofter. Behandlingen kan bestå af:

  • Manuel behandling af lænd, SI-led, symfyse, hofte mm
  • Bløddelsbehandling med fokus på muskler, sener, bindevæv
  • Stabiliserende øvelser
  • Rådgivning om bevægelse, belastning og eventuelle hjælpemidler

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis dine smerter ikke forsvinder af sig selv, hvis de kommer igen og igen, eller hvis du oplever udstrålende smerter, hovedpine eller føleforstyrrelser, bør du få det undersøgt.

Kontakt din børnekiropraktor

Skal vi hjælpe dig?

Ring til os på 97 18 79 13 eller skriv til os på
info@din-boernekiropraktor.dk

Nakkesmerter – en af de mest almindelige årsager til ubehag i hverdagen

Nakkesmerter er en meget hyppig problematik, som de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet. Smerterne kan variere fra let ømhed og spænding til mere udtalte smerter med nedsat bevægelighed og eventuel udstråling til skuldre, arme eller hoved.

Hvad er nakkesmerter?

Nakken består af led, muskler, sener og nerver som tilsammen skal sikre både stabilitet og stor bevægelighed. Når én eller flere af disse strukturer bliver irriterede eller overbelastede, kan der opstå smerter, stivhed og nedsat funktion.

Hvorfor opstår nakkesmerter?

Nakkesmerter opstår ofte i forbindelse med:

  • Stillesiddende arbejde og mange timer foran skærm
  • Ensidige arbejdsstillinger
  • Stress og spændinger
  • Pludselige bevægelser eller overbelastning
  • Dårlig arbejdsstilling eller sovestilling
  • Efter fald, trafikulykker eller sportsskader

I mange tilfælde er der tale om en kombination af nedsat bevægelighed i leddene og spændte muskler.

Hvor udbredt er nakkesmerter?

Nakkesmerter er blandt de mest almindelige smerter i bevægeapparatet. Langt de fleste mennesker vil opleve nakkesmerter én eller flere gange i livet, og for mange er det en tilbagevendende problematik.

Typiske symptomer

  • Smerter og stivhed i nakken
  • Nedsat bevægelighed
  • Spændinger i skuldre og øvre ryg
  • Hovedpine
  • Smerter der kan stråle til skulder eller arm

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at holde nakken i bevægelse og undgå at blive for inaktiv. Gode vaner som pauser fra skærmarbejde, variation i arbejdsstillinger og lette bevægeøvelser kan gøre en stor forskel. Ofte forværrer stress og spændinger symptomerne, så afspænding og søvn spiller også en vigtig rolle.

Hvordan kan vi hjælpe hos os?

Hos os starter vi altid med en grundig undersøgelse for at finde årsagen til dine nakkesmerter. Behandlingen kan bestå af:

  • Kiropraktisk ledbehandling for at forbedre bevægeligheden
  • Muskelbehandling for at reducere spændinger
  • Øvelser og genoptræning
  • Laserbehandling
  • Rådgivning om arbejdsstillinger og belastning

Målet er ikke kun at lindre smerterne, men også at forebygge at problemet vender tilbage.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis dine nakkesmerter ikke forsvinder af sig selv, hvis de kommer igen og igen, eller hvis du oplever udstrålende smerter, hovedpine eller føleforstyrrelser, bør du få det undersøgt.

error: Content is protected !!
Scroll to Top